Mikkel Damsgaard blev snydt
Danske Mikkel Damsgaard blev snydt for et straffespark, da Brentford tørnede sammen med Newcastle tidligere på ugen i Premier League.
Her tabte Thomas Franks Brentford med 2-1 på St. James’ Park, hvor The Bees scorede på et straffespark.
Men ifølge en tidligere engelske topdommer, så blev Mikkel Damsgaard snydt for et yderligere straffespark senere i opgøret. Sådan lyder meldingen ifølge Football Insider.
Newcastle-profilen Bruno Guimarães slap heldigt fra en situation, hvor han nedlagde Mikkel Damsgaard i feltet.
Men det fik ingen yderligere konsekvens for brasilianeren, der kunne ånde lettet op og glæde sig over en 2-1-sejr over gæsterne fra Brentford tidligere på ugen i Premier League.
I kølvandet på kampen er det kommet frem, at Damsgaard burde have fået et straffespark i situationen, hvor Guimarães væltede den danske offensivspiller i feltet. Det siger Keith Hackett til Football Insider.
– Newcastle-spilleren var meget klog ved at falde til jorden, mens han væltede sin modstander.
– Selvom bolden ikke er inden for spilleafstand, er de heldige, at denne hændelse ikke er blevet identificeret som en fejl (og et efterfølgende straffespark, red.).
– Det er uden for dommerens synsvinkel, så det var op til den assistent, der havde bedste position og overblik til at gribe ind. Det ville have været en hård kendelse, men ingen overraskelse for mig, hvis dommeren havde peget på straffesparkspletten, siger Keith Hackett.
Brentford krydser klinger med Chelsea i morgen på Gtech Community Stadium i London, mens Newcastle rejser til Leicester mandag aften i Premier League-opgøret på King Power Stadium.
Samtidigt forlyder det, at hele 10 Manchester United-profiler vinker farvel til storklubben denne sommer.