Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mikkel Damsgaard imponerer igen

Af Morten Jørgensen
01.01.2025 Kl. 18:53

Mikkel Damsgaard har gang i en rigtig flot sæson for Brentford.

Den gode form har danskeren også taget med til dagens opgør mod Arsenal i Premier League. For her stod han for årets første assists i verdens bedste liga.

Midtbanespilleren satte efter 12 minutter holdkammeraten Bryan Mbeumo op til en god chance. Den udnyttede offensivspilleren til fulde.

Læs også: Her er årets hold i 2024

Mbeumo sparkede bolden mellem benene på Riccardo Calafiori, og det gjorde livet svært for David Raya. Den spanske landsholdskeeper nåede ikke at reagere på afslutningen.

Derfor blev Mikkel Damsgaard noteret for en assist, da Brentford overraskende kom foran på eget græs.

24-årige Damsgaard har været tilbage som fast mand i denne sæson hos Brentford, hvor han spiller hver gang.

I sæsonens 19. Premier League-kamp leverede han sin sjette assist i ligaen. Det gør ham til en af ligaens mest assisterende spillere denne sæson. Kun Antonee Robinson, Bukayo Saka og Mohamed Salah har lavet flere. Derudover har han også scoret to mål.

Læs også: De dyreste Premier League-transfers i januar

Damsgaard har desuden også scoret en enkelt gang i Carabao Cuppen, hvor han har spillet fire kampe.

Den danske landsholdsspiller har stadig lang tid tilbage af sin nuværende kontrakt med Brentford. Aftalen løber frem til sommeren 2027.

Han kom til Brentford fra italienske Sampdoria i sommeren 2022.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce