Millionflop forlader Liverpool: Darwin Núñez på vej mod ny adresse
567 millioner var, hvad Darwin Núñez kostede for Liverpool i sommeren 2022, hvor han blev hentet i Benfica.
Det var klubbens forhenværende manager, Jürgen Klopp, der angiveligt pressede på for at hente uruguayaneren, efter at han ignorerede en advarsel fra klubbens analytikere.
LÆS OGSÅ: Chokmelding: Erling Haaland forlader Manchester City
Darwin Núñez tilsluttede sig Liverpool som en usleben diamant, men han har ikke udviklet sig så meget, som klubbens ledelse ellers havde håbet på.
Det er blevet til 40 mål og 24 oplæg i 136 kampe for The Reds, men under Arne Slots ledelse er han røget om i køen.
Det er kun blevet til otte kampe fra start i denne Premier League-sæson, og det ventes, at han forlader klubben i det forestående transfervindue.
I sommer blev han kædet sammen med Al-Nassr, som ved den lejlighed var på udkig efter en ny angriber.
Liverpool valgte at afvise buddet, da klubben ikke ville skille sig af med Darwin Núñez eller hvilken anden som helst spiller midt i sæsonen.
Al-Nassr valgte efterfølgende at hente Jhon Duran i Aston Villa for et stort beløb, men nu forlyder det, at Darwin Núñez alligevel kan forlade Liverpool inden for den nærmeste fremtid.
Sådan lyder meldingen fra transferjournalisten Ben Jacobs.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Ifølge Jacobs’ oplysninger er det dog endnu uvist, om klubben fra Mellemøsten vender tilbage med interesse for Núñez.
Der er dog interesse andetsteds i form af Atlético Madrid, der ser Darwin Núñez som en reel afløser for franske Antoine Griezmann, der rygtes til Los Angeles FC.
Ifølge Jacobs overvejer Atlético Madrid et bud i omegnen af 300 millioner kroner på Núñez.
– Den 25-årige kan forlade Anfield denne sommer, idet Arne Slot vil prioritere at hente en ny 9’er.
– Atlético Madrid planlægger at tilføje en ny angriber til truppen, mens det er sandsynligt, at Antoine Griezmann forlader den. Los Angeles FC har arbejdet på at hente den franske offensivspiller siden sidste år, og hans nuværende arbejdsgiver er rede på et exit denne sommer, idet den 33-årige går ind i det sidste år af sin kontrakt.
– Kilder mener at vide, at La Liga-giganterne er ved at forberede en lejeaftale med en købsobligation på Núñez i omegnen af 300 millioner kroner, selvom ingen kontakt med Liverpool endnu er etableret.
– Núñez var genstand for interesse for Al-Nassr i januar for omkring det dobbelte beløb, men hverken Liverpool eller uruguayaneren ville have en transfer midt i sæsonen, skriver Jacobs.