Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Millionregn ved Højlund-transfer: Så mange millioner får FCK

Af Jeppe Augustsen
28.07.2023 Kl. 20:30
FC København, KB og Brøndby krydser fingre for, at Højlunds skifte går igennem.

Rasmus Højlund nærmer sig med hastige skridt stort skifte til Premier League med Manchester United som destination.

Og han står til at blive den dyreste dansker nogensinde, og det kommer til at gavne FC København, Kjøbenhavns Boldklub og Brøndby. Det har Ekstra Bladet og Bold.dk tidligere meldt.

Vi ser i videoen herunder nærmere på, hvorfor det giver mening, at Rasmus Højllund skifter til Manchester United:

 

Lørdag aften lyder meldingerne fra flere troværdige journalister, at Atalanta og Manchester United er blevet enige om at indgå en handel, der kan løbe op i 634 millioner kroner.

Atalanta gnider sig i hænderne, fordi han står til at blive klubbens dyreste salg nogensinde, hvor han vil overgå Cristian Romeros pris på 372 millioner kroner, da han skiftede til Tottenham.

Men Atalanta er ikke de eneste, der får millioner i kassen, såfremt et skifte kommer i hus.

Da Rasmus Højlund har sin fodboldopvækst i både FC København, Kjøbenhavns Boldklub og Brøndby skal de tre klubber dele om de solidaritetspenge der er i forbindelse med skiftet, og ifølge Ekstra Bladet lyder det på fem procent.

Med en pris på potentielt 634 millioner kroner vil det svare til 31,7 millioner kroner.

Dermed kan FC København, Kjøbenhavns Boldklub og Brøndby se frem til at dele pengene mellem sig. Brøndby ventes dog at få den mindste andel. 


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce