Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Minteh er i forhandlinger om stort PL-skifte

Af Jeppe Augustsen
22.06.2024 Kl. 14:47

Yankuba Minteh forventes at blive solgt inden månedens udgang.

Newcastle er angiveligt presset til at sælge inden juli for at overholde Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler.

Og ifølge The Chronicle bliver Yankuba Minteh set som det bedste salgsobjekt.

Sidste sommer blev han hentet i OB for omkring 50 millioner kroner, og de har efter sigende i sinde at sælge ham for omkring 350 millioner kroner.

Tidligere er han blevet rygtet til Liverpool, men det rygte blev hurtigt skudt til jorden.

Yankuba Minteh blev udlejet til Feyenoord lige efter skiftet til Newcastle, og det tyder på, at han ender med at forlade Newcastle uden at have været i aktion for The Magpies.

Ifølge mediet The Chronicle arbejder gambianerens agent på et skifte og er i dialog med flere klubber.

Marseille og Dortmund meldes som bejlere til Yankuba Mintehs underskrift, og ifølge Daily Mail er Everton også inde i billedet.

TalkSPORT beretter, at Minteh-forhandlinger mellem Newcastle og Everton allerede er i gang, og det kan altså tyde på, at den tidligere OB-spiller bliver i Premier League.

Læs også: Tidl. spiller sagsøger Liverpool og holdkammerat

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce