
Modric: Følger stadigvæk Tottenham tæt
Luka Modric tilbragte fire år på White Hart Lane og var med på det mandskab, der nåede Champions Leagues kvartfinaler i 2010/11-sæsonen, inden Real Madrid betalte £30 millioner for kroaten.
Dette er efterhånden nogle år siden, men midtbanespilleren har langt fra glemt sin tidligere klub. Modric fortæller, at han fortsat ser så mange Spurs-kampe som muligt.
– Jeg følger dem tæt. Jeg ser alle de kampe, jeg kan komme til. De spiller rigtig godt, helt fantastisk, de har en fantastisk manager, og de er tæt på at vinde mesterskabet.
– Jeg ønsker dem det bedste og krydser fingre for, at de vinder, for jeg tror, at de er i stand til det, slutter kroaten over for BBC.
Tottenham kan spille sig endnu et skridt tættere på mesterskabet, når man søndag møder Manchester City i en svær udekamp på Etihad Stadium.