Mohamed Salah afviste gigantklub før Liverpool-forlængelse
Mohamed Salah kunne have skiftet til europæisk storklub – men traf en klar beslutning i kulissen.
Indtil for nylig var der usikkerhed om egypterens fremtid, men den er nu på plads.
Således har han forlænget kontrakten med The Reds, så den nu gælder frem til sommeren 2027.
Men inden da afviste han et tilbud fra Real Madrid. Det skriver Daily Mail.
Real Madrid har allerede vist sig som værende et problem for Liverpool, da man angiveligt har indgået en aftale med Trent Alexander-Arnold, der til sommer skifter til den spanske hovedstadsklub på en fri transfer.
Men det var ikke kun Alexander-Arnold, som var på radaren hos Real Madrid. Det samme var tilfældet for Mohamed Salah.
For nylig har Los Blancos især benyttet sig af en transferstrategi, som har fokuseret på at hente spillere med snarlige kontraktudløb, sådan som man også så det med Kylian Mbappé i sommeren 2024.
Liverpool-stjernen afviste dog chancen for at få Bernabeu som sin nye hjemmebane, da han gav sin fulde prioritet til The Reds i forbindelse med forhandlingerne.
For nylig kom det frem, at Mohamed Salah ville have været interesseret i at skifte til en af Liverpools største Premier League-rivaler.
Ligeledes var man i Saudi-Arabien sikker på at lande en aftale med Mohamed Salah, og det var efter sigende også tilfældet tidligere i april.
Læs flere nyheder om Liverpool her.