Mohamed Salah er under pres
Mohamed Salah er kun blevet bedre i denne sæson, hvor han har imponeret for Liverpool.
Det er blevet til 25 scoringer og yderligere 17 oplæg i 28 kampe i Englands bedste række.
LÆS OGSÅ: Rúben Amorim giver grønt lys til fri transfer
Dermed er prisen som topscorer i Premier League og årets spiller i Premier League så absolut inden for rækkevidde for den egyptiske offensivstjerne.
Mohamed Salah har allerede opnået en række imponerende rekorder i løbet af sæsonen, men han er nu under pres for at sikre sig endnu en.
Efter en imponerende sæson, har egypteren scoret mod 17 hold i Premier League, og dermed har han allerede nu tangeret rekorden.
Men det kræver et mål mod enten Fulham eller Crystal Palace, som er de to modstandere, han mangler at score imod, hvis den 32-årige Liverpool-stjerne skal sætte sig på tronen som den eneste.
Mohamed Salah gik fra banen uden at score den 5. oktober sidste år, hvor Liverpool besejrede Crystal Palace med 1-0 på et mål af Diogo Jota efter ni minutters spil. Det omvendte opgør, der spilles på Anfield, finder sted den 25. maj.
Heller ikke mod Fulham, hvor Liverpool noget skuffende kun fik 2-2 hjemme mod Anfield den 14. december, lykkedes Mohamed Salah med at score. I en kamp, hvor Andy Robertson blev udvist efter 17 minutters spil, blev The Reds’ to scoringer banket ind af Cody Gakpo og Diogo Jota. Salah får en chance for at score ude mod The Cottagers den 6. april.
Robin van Persie, Alan Shearer og Andy Cole har også alle prøvet at score mod 17 modstandere i en enkelt Premier League-sæson, skriver Rousing the Kop.
Robin van Persie opnåede rekorden i 2011/12-sæsonen, hvor han scorede 30 mål for Arsenal, inden han efter sæsonen skiftede til Manchester United.
I 1994/95-sæsonen scorede Alan Shearer vanvittige 34 mål for Blackburn Rovers, men sæsonen bestod også af 42 kampe i modsætning til de 38 kampe, der nu til dags er tilfældet.
Andy Cole scorede også mod 17 klubber i 1993/94-sæsonen, hvor det blev til 34 scoringer i Englands bedste række.