Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah i vildt skænderi med Alexander-Arnold

Af Alexander Walther Petersen
11.03.2025 Kl. 08:55

Liverpool-stjernerne Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold har begge været stamspillere på Arne Slots mandskab i denne sæson, hvor Premier League-titlen er tæt på at blive sikret, Carabao Cup-finalen venter på søndag og Champions League-drømmen fortsat lever.

Nu afslører en video, at de to klubkammerater har været i infight forud for Champions League-braget med franske Paris Saint-Germain, der gæster Anfield i aften.

I en video, der er blevet delt af Beanyman Sports, kan man se de to profiler skubbe til hinanden på træningsanlægget AXA Training Centre.

De andre Liverpool-spillere forsøger dog, at mane til besindighed i forbindelse med træningspasset. Men spørgsmålet er, om de ikke bare hyggetjatter lidt til hinanden.

Det kan man i hvert fald tolke ud fra det store smil, der er påklistret den egyptiske stjerne Mohamed Salah og flere andre Liverpool-spillere. Ikke desto mindre virker Trent Alexander-Arnold en kende frustreret.

Vurdér selv ved at spole frem i videoen, hvor episoden indtræffer efter 9:03-9:27.

LÆS OGSÅ: Manchester City fyrer cheftræner

I aften venter returopgøret i Champions League, hvor giganterne fra PSG kommer til Beatles-byen.

Arne Slot har en 1-0-sejr i bagagen forud for opgøret, efter det store tyveri i den franske hovedstad i seneste uge.

– Det er det mest komplette hold, vi har mødt indtil videre (i denne sæson, red.), har Arne Slot blandt andet sagt om den franske storklub på pressemødet ifølge Liverpools hjemmeside.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce