Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Monsterkontrakt: City-stjerne i overraskende skifte?

Af Emil Plovgaard
18.06.2024 Kl. 15:49

Ederson er blevet tilbudt chancen for at forlade Manchester City denne sommer.

Flere klubber i Saudi-Arabien står klar med en kontrakt, der kan gøre ham til verdens bedst betalte målmand.

Det skriver mediet HITC.

En løn på 4,4 millioner kroner om ugen er, hvad der kan vente Ederson, såfremt en aftale falder på plads.

Det ville samtidig gøre ham til den bedst betalte målmand i verden, hvor han ville overgå Bayern Münchens Manuel Neuer.

Tilbage i februar, lød det, at City gerne ville forlænge kontrakten med Ederson, og man nedskrev i samme ombæring en hensigtserklæring om at opfylde sit mål før august.

Forhandlingerne mellem parterne er dog gået i stå, og Ederson siges at overveje sine muligheder i øjeblikket.

Og en af mulighederne kommer i den grad fra den saudiske Pro League, der også har haft held med at lokke Aymeric Laporte og Riyad Mahrez væk fra klubben i de seneste sæsoner.

Der resterer kun to år af Edersons kontrakt med Manchester City på nuværende tidspunkt, og derfor er klubben nødsaget til at overveje, hvordan der skal responderes i tilfælde af, at der lander et stort bud.

De forsvarende Premier League-vindere forlængede for nylig med reservemålmanden Stefan Ortega.

Der venter i øvrigt en utrolig nem sæsonafslutning for Manchester City.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce