Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Bruun dumper én dansker mod Schweiz

Af Morten Bruun Jørgensen
06.09.2024 Kl. 21:55

Danmark fik en forrygende start på Nations League torsdag aften. 

Her blev det til en 2-0-sejr i Parken mod Schweiz, og samtidig spillede Spanien og Serbien uafgjort i den anden kamp i gruppen. 

Dermed er Danmark på førstepladsen i Nations League-gruppen efter et opgør, hvor det danske landshold spillede en fin fodboldkamp uden at sprudle. 

Efterfølgende gav TV 2-ekspert Morten Bruun karakterer til de danske spillere, og han mener, at det kun var én dansker, der ikke leverede en godkendt præstation som minimum. 

– Svageste dansker. Lavede et utal af frispark, hvilket bekom schweizerne rigtig godt, da de var i undertal. Det gav mening at skifte ham, lyder vurderingen af Victor Nelsson fra Morten Bruun i sin karakterbog hos TV 2. 

Galatasaray-spilleren fik et 3-tal af Morten Bruun, og det er ensbetydende med, at Nelsson gjorde det ’dårligt’. 

Det var også den tidligere Superliga-profil, som fik den dårligste karakter i vores karakterbog efter torsdagens landskamp. 

Danmark spiller landskamp igen søndag aften i Parken, hvor Serbien er modstanderen. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke udsolgt til opgøret. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce