Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Hjulmand sælges for 429 millioner

Af Emil Plovgaard
13.04.2025 Kl. 14:23

25-årige Morten Hjulmand har en frikøbsklausul på 575 millioner kroner i sin kontrakt med Sporting CP.

Annonce

Manchester United har været meldt ude efter den danske midtbanespiller, men INEOS kommer formentlig ikke til at bruge så stor en sum på Morten Hjulmand.

Der er dog gode nyheder til De Røde Djævle.

Rabat på Morten Hjulmand – fra 575 til 429 mio.

Det forlyder nemlig, at Sporting CP skulle være klar til at skille sig af med danskeren for omtrent 429 millioner kroner. Det skriver United-mediet Stretty News.

Amorim vil have ham – systemkendskab er nøglen

Morten Hjulmand kender Rúben Amorims system fra deres fælles tid i den portugisiske hovedstad, og han vil derfor kunne passe som fod i hose, såfremt portugiseren lige så stædigt vælger at holde fast i sin spillestil i næste sæson.

Hjulmand er blevet beskrevet som et absolut monster på midten af banen, hvor hans forudseenhed og positionering nævnes som værende bedre end Manuel Ugarte, der i øjeblikket huserer på midtbanen hos De Røde Djævle.

Det er i øvrigt også egenskaber, der bør passe glimrende ind til Amorims spillestil.

Morten Hjulmand, der, ligesom landsholdskammeraten Patrick Dorgu har en fortid i Lecce, står i denne sæson noteret for tre mål og to oplæg.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Morten Hjulmand vil gerne til Premier League.
Foto: EPA/TIAGOå PETINGA

Morten Hjulmand drømmer om Premier League

Han har tidligere udtrykt et ønske om at skifte til Premier League.

– Jeg vil sige, at det er en destination, jeg godt kunne se mig selv komme til i fremtiden. Om det er en drøm, det ved jeg ikke. Men det er et mål for mig at spille i Premier League en dag, fortalte han sidste sommer i et interview med Tipsbladet.

Sporting gav selv kun 134 millioner kroner for Morten Hjulmand, da hentede ham i Lecce, så der bør være en gevaldig i fortjeneste, skulle det blive til et salg til sommer.

Hans nuværende markedsværdi ligger ifølge Transfermarkt på 336 millioner kroner.

Amorims liste: Flere Sporting-navne nævnes

Amorim har tidligere haft nogle af sine gamle Sporting-drenge i kikkerten i form af Geovany Quenda og Viktor Gyökeres. Men begge spillere er gledet ud mellem hænderne, da Quenda har sagt ja til at skifte til Chelsea, mens Gyökeres har afvist et skifte til United.

Trincão er en anden Sporting-spiller, som Amorim stadig har på blokken, og det skal blive spændende at se, om både han og Morten Hjulmand skal spille sammen på Old Trafford i den kommende sæson.

Morten Hjulmand: En usynlig arkitekt

Hvor mange fans og medier fokuserer på stjernespillere med flair og offensive tal, er Morten Hjulmand en af de usynlige arkitekter. 

Hans mulige ankomst til Premier League bør ikke undervurderes – ikke som et pr-stunt, men som en taktisk investering. 

Skulle United hente ham, er det et signal om en ny retning: én, hvor strukturen kommer før stjernestøvet.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce