Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mystik om Grealish spreder sig

Af Morten Jørgensen
08.11.2024 Kl. 17:13

Jack Grealish har ikke spillet i de seneste fem kampe for Manchester City på grund af en skade.

Alligevel blev han torsdag udtaget til det engelske landshold. Ifølge den midlertidige engelske landstræner Lee Carsley har Grealish de seneste dage trænet hos Manchester City.

Læs også: Højlund udstillet af van Nistelrooy

Men det er ikke ensbetydende med, at han er klar til at spille for den engelske storklub.

For på fredagens pressemøde kunne Pep Guardiola bekræfte, at Grealish ikke kommer på banen denne weekend.

Samtidig ville Pep Guardiola heller ikke svare på, hvorfor Lee Carsley har udtaget kantspilleren til landsholdet. I stedet henviste spanieren til, at Carsley får stillet det spørgsmål.

– Det er et spørgsmål for landstræneren, sagde Guardiola ifølge City Xtra.

På det åbne pressemøde tidligere i dag fortalte den spanske manager ikke mere om, hvordan situationen står til hos Grealish.

Blandt Manchester City-tilhængere er der også en undren over, hvad der sker med englænderen lige nu.

Det er svært at blive klog på lige nu. Måske kommer der mere ud om situationen, når der bliver åbnet for det lukkede pressemøde sent i aften.

Indtil videre i denne sæson har den 29-årige midtbanespiller fået ti kampe for Manchester City. Her har han bidraget med to assists.

Læs også: Ballon d´Or-stemmerne er afsløret

Seneste nyt

Annonce

Annonce