Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nådesløs melding om Marcus Rashford

Af Emil Plovgaard
17.12.2024 Kl. 19:07

Liverpool-legenden Jamie Carragher advarer Manchester United om, at de får svært ved at sælge Marcus Rashford.

Han mener, at englænderen ikke er verdensklasse, og at hans lønninger bliver en forhindring på vejen.

LÆS OGSÅ: Trist melding om Christian Eriksen

Carragher hævder, at Rashford ikke bliver udtaget til den bedste startopstilling under den nye cheftræner, Ruben Amorim.

Han mener, at det er på tide, at Rashford forlader Old Trafford, men at det bliver svært for en ny klub at matche hans gage.

– Jeg mener, at det på nogle punkter bliver gjort til en større beslutning, end det egentlig er. Jeg mener … er Marcus Rashford i den bedste startopstilling? Virkelig? Hvor god er han? Jeg tror, at vi taler ham for meget op, hvis jeg skal være ærlig. Han er en god spiller – ikke en stor spiller. Det er på tide, at han forlader klubben. Om der vil være nogle bejlere med den løn, han skal have, hvem ved, lyder det fra Carragher i Sky Sports-studiet.

Rashford tjener angiveligt i omegnen af 2,7 millioner kroner om ugen, og dertil skal lægges bonusser oveni, hvilket gør ham til en af de bedst betalte spillere i Premier League.

Der går forlydender om, at Manchester United skulle være parat til at sælge offensivstjernen for omtrent 361 millioner kroner i det kommende transfervindue, der begynder i næste måned.

Den tidligere ejer af Crystal Palace, Simon Jordan, tror, at Rashford er tilbage i truppen til Manchester Uniteds kamp mod Tottenham i kvartfinalen i Carabao Cuppen i denne uge.

– Jeg vil vædde med, at Rashford er tilbage i truppen til næste kamp. Jeg er ikke sikker på, at det er et Aubameyang-øjeblik for Amorim, for Artetas beslutning (om at smide Aubameyang ud af truppen permanent, red.) kom på et senere tidspunkt i hans Arsenal-karriere, og Aubameyang var mere splittende og indflydelsesrig end Rashford.

LÆS OGSÅ: Mudryk ikke den eneste: United-spiller idømt livstidskarantæne

– Rashford spilder sin egen tid ligesom potentielt alle andres, mener Jordan i talkSPORT-studiet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce