Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nærmer sig exit fra Real Madrid

Af Emil Plovgaard
22.07.2024 Kl. 16:34

Andriy Lunin brød frem som det klare førstevalg på målmandspositionen hos Real Madrid i den forgangne sæson.

Thibaut Courtois blev skadet, og ukraineren greb straks chancen, hvor han sæsonen ud leverede fremragende præstationer for Los Blancos.

Læs også: Kylian Mbappé skriver under på ny kontrakt

I den kommende sæson lader det dog til, at han atter må indfinde sig på bænken.

Det er ikke et scenarie, ukraineren selv ønsker at være en del af.

Og ifølge en ny melding fra den store spanske sportsavis AS er Lunin nu tæt på exit fra Real Madrid.

Den endegyldige beslutning i forhold til hans afsked vil dog i store træk afhænge af spillerens agent, den velrenommerede Jorge Mendes.

Lunins ønske om at forlade Real Madrid så hurtigt som muligt afspejler sig også i hans tilbagevenden til træning før tid. Han har forkortet sin ferie, så han kan være i den bedste form og udgave af sig selv til potentielle bejlere.

Med et år tilbage af aftalen, skulle man tro, at Real Madrid ville arbejde intensivt på at skille sig af med ham. Men sådan forholder det sig faktisk ikke, omend Carlo Ancelottis mandskab vil lade ham gå, hvis han selv ønsker det.

Læs også: Gigantklub vil hente Mats Hummels

Tidligere har det lydt, at Chelsea var tæt på at hente Lunin, men ifølge AS er også andre Premier League-klubber inde i billedet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce