Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nedslående nyt til Thomas Frank

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 21:04

Hvis Thomas Frank læser med i den engelske sportspresse, kan han ikke undgå at have lagt mærke til en meget bekymrende melding for nylig.

Brentfords danske cheftræner rygtes til større adresser, men foreløbigt er han blevet i Englands hovedstad, London.

Det er dog ikke Thomas Frank, denne historie handler om.

I stedet er det Brentford-stjernen Ivan Toney. Han har nemlig ikke tænkt sig at forlænge sin kontrakt med klubben, skriver Sky Sports.

Den engelske landsholdsangriber har udløb i sommeren 2025, og han har ikke lagt skjul på, at han vil til en større adresse hurtigst muligt.

– Man kan aldrig forudsige, hvornår det er det rigtige tidspunkt at skifte. Men jeg mener, det er åbenlyst, jeg gerne vil spille for en topklub.

– Alle ønsker at spille for en topklub, som kæmper med om titler. Om det er i januar, som er det rette tidspunkt for en klub at komme og betale pengene – hvem ved?

– Men mit primære fokus er, hvad jeg gør på banen, og så må baggrundsarbejdet klare sig selv, fortalte Toney til Sky Sports i januar i år.

Og Brentford er også klar til at sælge Toney denne sommer. Men prisen er ikke til at spøge med. Interesserede klubber skal overføre 528 millioner kroner til Brentfords bankkonto, hvis en handel skal blive en realitet.

Den bekymrende situation omkring Toneys nært forestående kontraktudløb kan dog gøre, at Brentford er nødt til at sænke sin pris.

Det er imidlertid godt nyt for klubber som Tottenham, der længe har luret på Toney.

Toney var ude i store dele af den forgangne sæson, da han blev idømt otte måneders karantæne som følge af brud på bettingreglerne.

Brentford er en af de fem klubber, som forsøger at lokke danske Matt O’Riley til Premier League denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce