Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neestrup om City-duo: Man kan aldrig lukke ned for dem

Af Emil Plovgaard
12.02.2024 Kl. 17:19

F.C. København og Manchester City mødes tirsdag aften i Parken i ottendedelsfinalen i Champions League.

Forud for det store opgør, der finder sted på dansk grund, var der mandag eftermiddag pressemøde, hvor flere FCK-spillere og manager Jacob Neestrup var dukket op.

Her udtalte F.C. Københavns manager sig blandt andet om, hvordan man ville skulle tæmme Erling Haaland og Kevin de Bruyne, der begge har vist sig afgørende for Manchester City i nyere tid.

– Uanset hvor dygtig du er, vil du aldrig kunne lukke ned for de to over tid, men det handler om at gøre rummene så små og kende deres karakteristika.

– Får vi lukket ned for de to, er der cirka syv-otte andre spillere, vi skal huske at lukke ned for bagefter. Det er to dygtige spillere, men der er en håndfuld andre på absolut topniveau, siger Neestrup ifølge TV 2 SPORT.

Da F.C. København senest spillede mod Manchester City på dansk grund – 11. oktober 2022 – sad Erling Haaland på bænken hele kampen igennem. Kevin de Bruyne spillede 77 minutter, inden han blev erstattet af Bernardo Silva.

Neestrups mandskab formåede dengang at få 0-0 mod de forsvarende engelske mestre.

Victor Claesson har også udtalt sig om udsigten til at stå overfor Erling Haaland. Læs mere her.

PLBOLD.DK er til stede i Parken tirsdag aften til opgøret mellem F.C. København og Manchester City. Du kan læse vores optakt til kampen her.

Annonce