Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nej, nej, nej: United-profil ramt af ny skade

Af Alexander Walther Petersen
05.02.2025 Kl. 21:35

Luke Shaw har kun optrådt sølle fem gange for Manchester United i løbet af de sidste 12 måneder.

Selvom den engelske back var i gang med genoptræningen efter en lang skadespause, så er der nu igen dårligt nyt for Luke Shaw. Det meddeler 90min.com.

29-årige Luke Shaw blev set tilbage i træning i sidste uge, hvor alt så ud til at gå strygende.

LÆS OGSÅ: Næste indkøb på plads: Arne Slot giver grønt lys til stor signing

Englænderen, der har været eksorbitant meget skadesplaget i sin United-tid har stort set ikke været til anvendelse for Rúben Amorim. Derfor var det gode nyheder, da han lignede en spiller, der nærmede sig et comeback. Men ifølge flere medier, har Luke Shaw fået et tilbageslag.

Det hele startede på de sociale medier onsdag morgen, hvor meldingerne gik på, at den uheldige englænder igen måtte forlænge udsigterne til at vende retur. Der var sågar påstande om, at Shaw kunne gå glip af yderligere en måned.

Det har Daily Mails Chris Wheeler dog manet til jorden. Han insisterer på, at hans skade “ikke er alt for alvorlig”. Sådan lyder det i en melding på det sociale medie X.

Luke Shaw forventes at være tilbage på træningsanlægget allerede mandag i næste uge, forlyder det hos The Telegraph. Derfor kan den portugisiske United-boss langt om længe snart få glæde af englænderen, der i mellemtiden har fået hård konkurrence fra danske Patrick Dorgu.

Den tidligere Lecce-spiller blev præsenteret i forbindelse med De Røde Djævles seneste hjemmebanekamp på Old Trafford. Læs alt om Patrick Dorgus nye kontrakt her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce