Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nej, nej, nej: United-stjerne skadet igen

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2024 Kl. 08:27

Manchester United-tilhængerne kommer til at kigge langt efter Luke Shaw fra begyndelsen af sæsonen.

For den engelske landsholdsspiller kommer nemlig ikke til at spille i sæsonens første kampe. Det har Manchester United bekræftet på sin hjemmeside.

Luke Shaw har pådraget sig en lægskade til træning, og lige nu er han i gang med sin genoptræning.

Manchester United forventer først, at han kan være klar til at spille efter landsholdspausen i september.

Inden den har Manchester United både spillet mod Fulham, Brighton og Liverpool i Premier League. Shaw missede desuden også Community Shield-opgøret mod Manchester City sidste weekend.

Gennem årene i Manchester United har Shaw været ramt af et utal af skader, og 2023/24-sæsonen var et mareridt for englænderen. Her nåede han nemlig blot at være kampklar i omkring to måneder.

Efter De Ligt og Mazraoui: United lurer på to nye indkøb

Set over hele karrieren i den engelske storklub har Shaw faktisk også misset lige omkring halvdelen af alle kampe grundet skader.

Den 29-årige forsvarsspiller har netop rundet ti år i Manchester United, og han har stadig tre år tilbage af sin kontrakt.

Manchester United må lige nu også undvære Tyrell Malacia, og derfor forventes enten Lisandro Martinez eller nyindkøbte Noussair Mazraoui at starte som venstre back i fredagens ligakamp mod Fulham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce