Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nej tak: Liverpool afviste Chelsea-bud på stjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
22.02.2024 Kl. 18:39

Der var transferkrig mellem Liverpool og Chelsea sidste sommer, og her afviste The Reds også et Chelsea-bud. 

Det er The Times, som nu kan fortælle, at Chelsea rettede henvendelse til Liverpool med henblik på at købe en af Jürgen Klopps offensive esser. 

Chelsea ville have fingrene i Darwin Nuñez, men Liverpool var hurtige til at sige nej til Chelseas forespørgsel sidst i transfervinduet.

På rygtebasis blev der spekuleret i, om Liverpool ville lytte til bud på Nuñez efter en noget undervældende første sæson. Det var kommet Chelsea-sportsdirektør Paul Winstanley for øre, og han havde længe haft et godt øje til Nuñez. 

Derfor fik han på vegne af Chelsea sendt en forespørgsel på angriberen fra Uruguay afsted. Det viste sig dog hurtigt, at det var et løst rygte, som ikke havde nogen sandhed over sig. 

Selvom de to klubber tidligere på sommeren havde kæmpet indædt om både Moisés Caicedo og Roméo Lavia, var det dog heller ikke den transferkrig, der fik Liverpool til at sige nej. 

Fatale konsekvenser: Har Chelsea råd til at slå Liverpool?

I stedet havde Jürgen Klopp stadig stor tiltro til Nuñez, og det har han vist i løbet af denne sæson. For gradvist har angriberen fået flere startpladser og mere spilletid. Og Nuñez har betalt tilbage tilbage med mål og assists. 

I 37 kampe for Liverpool i denne sæson er det blevet til 13 scoringer og 11 assists fra Nuñez. Til sammenligning har Chelsea-angriberen Nicolas Jackson scoret ni mål og lavet tre assists i 27 kampe for Chelsea i sin første sæson i klubben. 

På søndag tørner Chelsea og Liverpool sammen i Carabao Cup-finalen, men Nuñez er tvivlsom. Han pådrog sig en mindre skade i weekenden og sad ude onsdag aften mod Luton.

Hvis Nuñez er med, er det altså for The Reds, fordi Liverpool afviste Chelsea-bud. 

Annonce