Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nej tak: Michael Edwards afviste to engelske storklubber

Af Morten Jørgensen
12.03.2024 Kl. 20:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michael Edwards er tilbage hos Liverpool – denne gang i en rolle som administrerende fodbolddirektør. 

Den 44-årige englænder har fået et endnu større ansvar end i sit tidligere job som sportsdirektør i klubben. Men han kunne også være smuttet til en af Liverpools rivaler. 

For ifølge både The Telegraph og The Athletic-journalisten David Ornstein har Edwards fået tilbud fra Manchester United og Chelsea. Han har dog afvist begge de to engelske storklubber. 

I stedet er Manchester United nu ved at ansætte Dan Ashworth som sportsdirektør, mens Chelsea også har lavet en række tilføjelser til sine sportslige afdeling på ledergangen. 

Nu er Edwards tilbage hos Liverpool, og det er han glad for.

– Det var afgørende for mig, hvis jeg skulle vende tilbage, at det skulle ske med fornyet handlekraft og energi. I praksis betyder det nye udfordringer og muligheder, siger han. 

I chok: Så meget koster Liverpool-stjerne

I sin nye rolle vil Edwards også være involveret i at købe en ny fodboldklub til Fenway Sports Group. 

– En af de største faktorer i min beslutning er forpligtelsen til at købe og føre tilsyn med en ekstra klub, der får dette område af deres organisation til at vokse. 

– Jeg mener, at det er nødvendigt at investere og udvide for at forblive konkurrencedygtige. 

Liverpool er lige nu den eneste fodboldklub, som Fenway Sports Group ejer.

Annonce