Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Netop præsenteret: Her er Mbappés løn hos Real Madrid

Af Emil Plovgaard
16.07.2024 Kl. 18:10

Kylian Mbappé blev tidligere tirsdag officielt præsenteret som ny spiller hos Real Madrid, og Mbappés løn er også blevet afsløret.

Real Madrid har længe været meldt interesseret i den franske verdensstjerne, og denne sommer lykkedes det så endelig.

Mbappé forlod Paris Saint-Germain på en fri transfer efter cirka syv år i den franske hovedstad.

Ifølge ESPN kommer Mbappé til at tjene omkring 112 millioner kroner netto i årsløn, og det bringer ham foran stjerner som David Alaba, Vinicius Junior og Luka Modric, der også er at finde i toppen af klubbens lønhierarki.

Mbappés løn er ikke meget højere end nogle af holdkammeraternes. Men til gengæld har han modtaget en gigantisk sign-on-fee i forbindelse med handlen. 

Den lyder angiveligt på omkring en milliard kroner.

Mbappé får desuden lov til at beholde en væsentlig andel af sine billedrettigheder. Værdifulde brands som Nike, Hublot, Orange, EA Sports og Dior betaler alle store summer for at blive associeret med Mbappé.

Det ventes, at disse aftaler vil få hans årlige gage til at stige til omkring 223 millioner kroner.

Kontrakten, der er blevet tilbudt Mbappé, gør, at han får lov til at beholde 100 procent af indtjeningerne fra aftaler, der er indgået forud for skiftet til Real Madrid og 80 procent af indtjeningen, hvis der er indgået en aftale efter skiftet.

Real Madrid arbejder i øvrigt på at hente tre store signings efter præsentationen af Kylian Mbappé.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce