Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville revser fire United-spillere efter skuffelse

Af Emil Plovgaard
25.08.2024 Kl. 21:50

Gary Neville var ikke tilfreds med indsatsen fra fire spillere fra Manchester United i lørdagens 2-1-nederlag til Brighton.

João Pedro nettede i det 95. minut, og det betød, at The Seagulls kunne snuppe samtlige tre point.

Læs også: McTominay siger ‘ja’ til skifte

United dominerede første halvleg, men kom bagud, da Danny Welbeck prikkede Brighton i front.

Erik ten Hags mandskab udlignede på et mål af Amad Diallo, og United troede da også de kom foran på et mål af Joshua Zirkzee, som dog blev underkendt.

Neville langede ud efter fire United-spillere efter skuffelsen. Det gik således ud over Harry Maguire, Noussair Mazraoui, Lisandro Martinez og førnævnte Zirkzee.

– Så tre af dem var skyldige i det. Det var et meget dumt mål at give væk. De kommer åbenlyst tilbage i kampen, og hvis målet talte, hvor Zirkzee prikker den ind efter at være blevet spillet fri af Garnacho … Det er problemet.

– De havde clearet et hjørnespark, og når man gør det, går man ikke tilbage til sin normale form, indtil bolden er fuldt ud clearet. Man forbliver i sin form ved hjørnespark, i sin form ved områder og kommer ud samlet.

– Og jeg mener, Casemiro og en række andre løber mod bolden og kommer forbi forsvarsspillere (fra United, red.), og det efterlader et helt bjerg af plads ved den bageste stolpe.

– Det er grundlæggende. Man er nødt til at holde disciplinen. Hvis man er højre back og finder sig selv på venstre back efter et hjørnespark, så bliver man dér i et minut.

Læs også: Sen signing: Chelsea vil handle hos Manchester United

– De flyttede sig tilbage til deres vante pladser i stedet for at behandle det som anden fase af et hjørnespark. Det var den store fejl, de lavede. Det er meget svært at spille fodbold uden en angriber. Jeg ved, det er blevet gjort med falske 9’ere, siger Neville i podcasten ved eget navn.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce