Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle vil forlænge: Nu reagerer Isak

Af Mikkel Wittorff Hollmann
20.03.2025 Kl. 09:55

Newcastle triumferede, da de i søndags besejrede Liverpool i Carabao Cup-finalen på Wembley.

Det var først Dan Burn og siden Alexander Isak, der scorede The Magpies’ mål, inden Federico Chiesa reducerede i dommerens tillægstid.

Lige lidt hjalp det dog for Chiesa og Liverpool, der til slut kunne se Newcastle hæve trofæet efter at have vundet opgøret med 2-1.

Det var bestemt ikke første gang i sæsonen, at Alexander Isak var kampafgørende for Newcastle.

Tværtimod har svenskeren scoret mål på samlebånd i indeværende sæson – eksempelvis lyder Isaks Premier League-måltotal på 19 scoringer.

Derfor forlyder det nu, at Newcastle vil forlænge hans kontrakt.

Noget, som Isak, der lige nu er samlet med det svenske landshold, er blevet forholdt.

– Der er mange skriverier uden for, men i klubben er der ingen, der taler om sådan noget, siger Isak ifølge Fotbollskanalen.

Læs også: Christian Eriksen fremhæver Mikkel Damsgaard

Alexander Isak skiftede til Newcastle tilbage i 2022, da Premier League-klubben hentede ham i spanske Real Sociedad.

Forinden tiden i Real Sociedad havde han repræsenteret AIK Stockholm, Dortmund og Willem II.

Newcastles næste opgør venter den 2. april. Her er det Thomas Franks Brentford, der er modstanderen, når The Bees lægger vejen forbi St. James’ Park. Kampen bliver Newcastles første efter Carabao Cup-triumfen på Wembley.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce