Newcastles første januartransfer på plads
Newcastle har angiveligt januars første transfer på plads.
Og her er der tale om et salg.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Lægetjek om få dage – han skifter til United
Det forlyder nemlig, at Martin Dubravka skal en tur til Saudi-Arabien.
Dubravka tvang sig for nylig vej tilbage på Newcastles førstehold efter en skade til det normale førstevalg, Nick Pope.
Howe er angiveligt stadig usikker på, hvornår Pope vil være tilbage, men det ventes, at den engelske målmand går glip af fire ugers fodbold.
Ifølge Asharq Al-Awsat har 35-årige Dubravka dog indgået en aftale med Al-Shabab angående de personlige betingelser med henblik på et skifte i januar, efter at en principaftale kom på plads i december.
Det forlyder, at den slovakiske landsholdsspiller har indvilget i samtlige betingelser i aftalen samt kontraktlængden, og nu skal handlen så blot endelig godkendes af de to klubber.
Der er ikke nogen informationer om aftalens længde, men det vil være et stort slag for Howe, der mister en målmand i god gænge med fire rene bure i Premier League i træk.
Dubravka skiftede til klubben fra det nordøstlige England i januar 2018, og han fik en bemærkelsesværdig debut, da Newcastle besejrede Manchester United med 1-0.
I alt er det blevet til 169 optrædener på tværs af samtlige turneringer under tre forskellige managere i form af Rafael Benitez, Steve Bruce og Howe.
Howe har for nylig udtalt følgende om Dubravkas fremtid.
– Vi ønsker ikke at miste en målmand, der for tiden spiller for os. Det ville ikke give mening.
LÆS OGSÅ: Efter stort læk: United har fundet synderen
Foruden Pope, råder Newcastle også over Odysseas Vlachodimos, Mark Gillespie og John Ruddy som mulige erstatninger for Dubravka efter hans afgang.