Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neymar melder ud: Nu er det officielt

Af Emil Plovgaard
30.01.2025 Kl. 20:19

Nu er det officielt. Neymar er på plads i barndomsklubben Santos, hvor det hele begyndte.

Det bekræfter klubben og spilleren selv i en meddelelse torsdag aften.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank i svime: Jeg har aldrig set noget lignende

Neymar har selv offentliggjort en to minutter lang video med Santos-minder på det sociale medie X.

Den tidligere Barcelona-stjerne ophævede sin kontrakt med Al-Hilal efter gensidig forståelse tirsdag.

Derudover bekræftede Santos’ præsident, Marcelo Teixeira, at den fortabte søn vender hjem.

Den tidligere Paris Saint-Germain-stjerne sætter dermed officielt et punktum på en tid hos Al-Hilal, der ikke var særlig god.

Klubben fra Saudi-Arabien betalte ellers 731 millioner kroner for Neymar, og derudover betalte klubben en årlig løn på 766 millioner kroner til den brasilianske stjerne.

Neymar var en af de store stjerner, der forlod sin klub til fordel for Saudi-Arabien. Det samme har Karim Benzema og Cristiano Ronaldo gjort.

Men en alvorlig skade betyder, at Neymar kun bliver noteret for sammenlagt syv kampe for Al-Hilal siden skiftet dertil i august 2023.

Den tidligere Barcelona-stjerne tager nu hul på sit andet ophold hos Santos, hvor han spillede i fem sæsoner i perioden fra 2008 til 2013, hvor det blev til 225 officielle kampe med 135 mål og 62 oplæg til følge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce