Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nikolaj Jacobsen: Fra fodboldtalent til håndboldlandstræner - en overraskende historie!

Af Emil Plovgaard
31.01.2025 Kl. 17:34

Vinder de danske håndboldherrer VM-titlen for fjerde år i træk? Nikolaj Jacobsen, der er landstræner for holdet, har i øjeblikket fuld fokus på semifinalekampen mod Portugal fredag aften.

Lykkes det at besejre portugiserne, venter der et opgør mod Kroatien, der torsdag aften gik videre mod Frankrig i en heksekedel i Arena Zagreb.

LÆS OGSÅ: Grønt lys: Nu forlader stjerne Manchester United

Da Nikolaj Jacobsen i alder af 11 år flyttede fra Thisted i Nordjylland til Oure på Sydfyn var han aktiv inden for både håndbold og fodbold.

Og ifølge Fyens Stiftstidende er det ikke utænkeligt, at Nikolaj Jacobsen kunne være endt som eksempelvis OB’s cheftræner, hvis han havde holdt fast i fodbolden.

Tilbage i 2018 fortalte Nikolaj Jacobsen, at han egentlig foretrak fodboldspillet frem for håndbold.

– Fodbolden var egentlig det, jeg allerhelst ville, og jeg var parat til at stoppe med at spille håndbold, sagde han dengang til TV 2.

Nikolaj Jacobsen var en stor profil på OB’s ungdomshold, og det fynske fodboldflagskib betalte for kørselsudgifterne fra hjemmet i Oure til træningsbanerne i Ådalen.

Det var derfor ganske tydeligt, at den danske landstræner stod ved en skillevej. Men efterhånden blev det mere og mere tydeligt, hvilken retning, han skulle gå i.

– Jeg kom jo ikke på U-17-landsholdet i fodbold, og så var valget enkelt, sagde den danske håndboldslandstræner i et interview med Fyens Stiftstidende i 2005.

Nikolaj Jacobsen var også aktiv i fodboldverdenen.
Nikolaj Jacobsen var også aktiv i fodboldverdenen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han fortsatte dog med at spille fodbold på et noget lavere niveau, hvor sydfynske klubber som Tved og Tårup IF nød rigtig godt af hans talent.

Nikolaj Jacobsen spillede dog under falsk navn i den periode, så daværende GOG-træner Bent Nyegaard ikke opdagede, at hans navn pludselig dukkede op i Fyns Amts Avis.

Han vandt sin første titel som spiller med GOG i 1992, og siden så han sig ikke tilbage. Efterfølgende har han haft gang i en fantastisk trænerkarriere.

Søndag kan det blive prikken over i’et, hvis Danmark møder Kroatien i en potentiel VM-finalen. Inden da skal Portugal dog overkommes.

Håndboldkampen begynder i aften klokken 20.30 dansk tid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce