Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

‘Noget i gære’: Ten Hag-fyring denne weekend?

Af Emil Plovgaard
28.09.2024 Kl. 17:29

Erik ten Hag kan blive fyret efter søndagens møde med Tottenham.

Sådan lyder det fra den kendte engelske fodboldvært Shebahn Aherne.

Læs også: Ten Hag med positivt nyt om skadet spiller

Ten Hags mandskab har ikke fået en god begyndelse på indeværende sæson, hvor man blot har vundet to ud af de første fem kampe i Premieer League.

Det er blevet til et tungt nederlag til ærkerivalerne fra Liverpool, og i midtugen leverede man en skuffende præstation mod FC Twente i Europa League.

Ved begyndelsen af oktober kan Manchester United være nede på 13.-pladsen i Premier League.

I slutningen af den forgangne sæson blev Ten Hag meldt stærkt fyringstruet, men en overraskende triumf mod Manchester City i finalen i FA Cuppen ændrede på rigets tilstand.

Aherne mener, at situationen omkring Rashford er et udtryk for en generel frustration hos Manchester United i øjeblikket.

– Marcus Rashford fandt sin form, og så sætter man ham på bænken mod Crystal Palace. Måske er der noget i gære, men det er bare at dræbe momentum.

– Så der er en stor frustration der, og jeg vil sige, at presset er på Erik ten Hag for at vinde mod Spurs.

– Og hvis han ikke gør det, så tror jeg, at en fyring kan ske rimelig hurtigt, siger Aherne i podcasten Sky Sports Back Pages.

Læs også: Vil vinde Champions League med Manchester United

Tottenham er heller ikke i sin bedste stand for tiden trods en sejr over Brentford i sidste weekend. Man er kun foran Manchester United i tabellen på grund af en bedre målscore.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce