Nøglen til succes: Her har Gustav Isaksen forbedret sig
23-årige Gustav Isaksen har fået sit gennembrud i italienske Lazio, mens den FC Midtjylland-uddannede spiller for alvor er ved at cementere sin plads på det danske landshold under ledelse af Brian Riemer.
Men hvad er det, som den Roslev-fødte kantspiller har forbedret så markant på det seneste?
Det har Karsten Krogh, der blandt andet er fodboldekspert på Mediano, et svar på.
Han har delt sin analyse på det sociale medie X, hvor han forholder sig til de kardinalpunkter, hvor Isaksen har forbedret sig.
LÆS OGSÅ: Gustav Isaksen rygtes til topklub
– Jeg bliver ofte spurgt, hvad Gustav Isaksen har forbedret i Lazio. Nedenstående mål viser ret præcist en vigtig del af det. Gustav Isaksen har altid været enormt hurtig – ikke så meget over 30-40 meter, men på de første 10-15 meter. Derfor er han en dygtig dribler.
– Da han spillede i FCM, udfordrede han nærmest hele tiden, når han fik bolden. Det gør han ikke længere i Lazio. Ofte spiller han faktisk bare bolden tilbage centralt, når han får den.
Artiklen fortsætter efter billedet.

– Han er blevet langt bedre til at vurdere, hvornår han skal udfordre. Hvis han allerede er dobbeltdækket (og det bliver han oftere og oftere), starter han bare forfra.
– Den største udvikling er på hans kynisme og spil i små områder. Gustav Isaksen var ikke en ørn i små områder for FCM, men det er blevet meget bedre i Lazio, lyder det blandt andet fra Karsten Krogh, der følger Serie A tæt.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo går totalt amok
Den gennembrudsstærke dribler er en del af det danske landshold, der i aften møder Portugal i Nations League-returopgøret i den portugisiske hovedstad.
Isaksen blev desuden kåret som kampens spiller torsdag aften i Parken, hvor Brian Riemers tropper vandt fortjent med 1-0 i den første kvartfinale.
Nu er spørgsmålet så, om den vævre dansker igen får en startplads?
Her kan du se den forventede startopstilling for Danmark