Nu afviser Sergio Ramos vildt skifte
De fleste husker Sergio Ramos for hans mange succesfulde år i Real Madrid.
Her vandt stopperen massevis af trofæet – mange af dem som anfører for den spanske hovedstadsklub.
Men i 2021 skiftede Sergio Ramos væk fra Real Madrid efter 16 år i klubben.
Her tog han turen til Paris Saint-Germain, inden han sidste sommer skiftede til barndomsklubben Sevilla. Ramos tilbragte ét år i Andalucien, men i sommer gik parterne hver til sit, og siden har 38-årige Ramos stået uden klub.
Han har dog været meldt på vej til flere klubber – heriblandt Boca Juniors, der gør sig i den bedste argentinske række.
Men det skifte har Ramos nu afvist, skriver Football España.
Dermed er Sergio Ramos fodboldfremtid fortsat uafklaret. Den tidligere så succesfulde stopper har endnu ikke meldt noget ud om et karrierestop, og det må derfor antages, at han i et eller andet omfang fortsat er på klubjagt. Det bliver dog, ifølge Football España, ikke Boca Juniors, der bliver hans næste klub.
Læs også: Gyökeres bekræfter: Vil til topklub
Sergio Ramos spillede i alt 671 kampe for Real Madrid. Det betyder, at kun tre spillere har spillet flere kampe for hovedstadsklubben end den 38-årige stopper. De tre er Raul, Iker Casillas og Sanchís.