Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu begynder det: Fem fede FA Cup-kampe

Af Morten Jørgensen
04.01.2024 Kl. 10:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Som altid byder den første uge i januar på FA Cup-fodbold, og det er naturligvis ingen undtagelse i år. 

Annonce

Allerede i aften starter tredje runde af verdens ældste pokalturnering, når Crystal Palace og Everton mødes. Og i de kommende dage er der mange flere interessante kampe på menuen. 

Det er i tredje runde, at Premier League-klubberne træder ind i turneringen, som nogle af de mindre klubber har været gennem kvalifikation for at nå frem til. 

Turneringen har stor prestige, og især for de mindre klubber kan der være rigtig mange penge at hente ved at deltage i FA Cuppen. 

Følg med i Transfer Live gennem hele januar.

Herunder ser vi på fem fede kampe, der venter i FA Cuppens tredje runde. 

Crystal Palace vs Everton
Hverken Crystal Palace eller Everton har vundet et trofæ i mange år. Begge klubber vil formentlig gøre meget for at avancere til fjerde runde i turneringen. Når det samtidig er to Premier League-klubber, der mødes, er det værd at tænde for fjernsynet og se med. Kampen indleder også tredje runde. 

Milwall vs Leicester
Det er en af engelsk fodbolds mest ikoniske stadioner, der skal spilles på. The Den er specielt, og Milwall er en meget speciel fodboldklub. Fansene er højlydte og historisk set har de også haft voldelige tendenser. Sådan er det imidlertid ikke længere. Værd at bemærke er, at det er to formstærke mandskaber, der mødes. Da de mødtes i The Championship for mindre end måned siden vandt Leicester med 3-2. Sidenhen har Milwall ikke tabt. Der er desuden også mulighed for at se flere danskere i aktion. 

Sunderland vs Newcastle  
Det er ved at være nogle år siden, at de to klubber har spillet i Premier League på samme tid. Opgøret danner grund for en af de største rivaliseringer i engelsk fodbold, og hadet mellem klubberne er stort. Lige nu er Newcastle ovenpå, men Sunderland har gang i noget spændende og præsterer fornuftigt i denne sæson. Formen hos Sunderland er bedst lige nu, men Newcastle vil være favorit i denne lørdagskamp på Stadium of Light. 

Blackburn vs Cambridge United
Jon Dahl Tomassons mandskab har haft en svær sæson, hvor økonomien har spændt ben for en del ting. På hjemmebane vil Blackburn dog være ret klar favorit mod Cambridge, selvom The Championship-mandskabet er inde i en elendig stime. FA Cuppen lever af overraskelser, og måske kan League One-klubben levere sådan en lørdag eftermiddag.  

Arsenal vs Liverpool
Det siger sig selv, at det er et stort opgør, der er i vente søndag sidst på eftermiddagen. Det er nummer et og to i Premier League, der mødes allerede i tredje runde. Begge mandskaber vil helt sikkert gerne avancere i turneringen, for en pokal er altid kærkommen. 

Her sendes de fem udvalgte kampe:

Annonce

Crystal Palace vs Everton (6’eren)
Milwall vs Leivester (6’eren)
Sunderland vs Newcastle (TV3 MAX)
Blackburn vs Cambridge (TV3 MAX)
Arsenal vs Liverpool (6’eren)
Annonce