Nu er der nyt om straf til Manchester City
Dommedag venter lige rundt om hjørnet for Manchester City.
Sådan lyder meldingen fra fodboldøkonom Stefan Borson.
LÆS OGSÅ: 1,3 milliarder: Jürgen Klopp kan sende tre stjerner til Liverpool
Sigtelserne hidrører brud på de finansielle spilleregler i fodboldverdenen set over en ni-årig periode fra 2009 til 2018.
Derudover risikerer klubben også at blive dømt for ikke at ville samarbejde med Premier League og at have afleveret unøjagtige oplysninger om de økonomiske forhold.
Borson blev på talkSPORT spurgt ind til, om straffen til Manchester City kommer inden for de kommende uger.
– Det ville give en masse mening, ville det ikke? Hos domstolene siger man, at det er komplet irrelevant, for dommerne kerer sig ikke om, hvorvidt det er kommercielt belejligt for parterne, siger Borson med reference til den forestående landsholdspause.
– Men husk på, at dette er en voldgiftssag, og derfor skal det passe med begge parters præferencer. Man kunne mene, at det ville være i denne eller næste uge under landsholdspause. Det ville give mening.
– Der er dog en række indikationer, der tyder på, at det ikke er nært forestående. Vores ven, Lord Pannick, læste ikke hastigt op af domsafsigelse; i stedet var han i The House of Lords, hvor han snakkede om dyre advokater i debatten om en uafhængig fodboldregulator, siger Borson til mediet.
Selv nægter Manchester City sig skyldig i de 130 sigtelser, der er mod klubben.