Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu er han den mest scorende i klubbens historie

Af Mikkel Wittorff Hollmann
03.03.2025 Kl. 09:17

Der findes mange måder at skrive sig ind i en klubs historie på.

Som angriber kan man passende gøre det ved at score et hav af mål.

Det er, hvad Ante Budimir har gjort i sin klub, Osasuna.

For den 33-årige kroat var igen på pletten, da Osasuna søndag mødte Valencia i La Liga. Her scorede han et enkelt mål, og det var hans 57. mål i La Liga for klubben fra Pamplona.

Dermed er han den Osasuna-spiller, der har scoret flest mål i den bedste spanske række nogensinde.

Det meddeler Osasuna på X.

Ante Budimir kom til Osasuna tilbage i 2020. Tidligere har han været forbi klubber som Crotone, Sampdoria og Mallorca.

I indeværende sæson har Budimir scoret 14 mål i La Liga, mens det er blevet til to assists. Også i Copa del Rey, den spanske pokalturnering, har Budimir vist prøver på sin målfarlighed. Her er han således noteret for tre mål i fire kampe i denne sæson.

Kroatens kontrakt med Osasuna løber frem til sommeren 2027.

Læs også: Én spiller strålede i Uniteds exit

Osasuna er lige nu at finde på La Ligas 11. plads. Det er samme pointantal som Sevilla, den mangedobbelte Europa League-vinder, der har gang i en vanskelig sæson i den bedste spanske række.

Osasuna skal i aktion igen på lørdag. Her er det Barcelona, der er modstanderen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce