Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu erkender Liverpool-stjerne titelkandidatur

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.11.2024 Kl. 10:40

Liverpool vandt igen, da de lørdag havde besøg af Aston Villa.

Darwin Nunez og Mohamed Salah scorede hjemmeholdets mål, og så kunne Liverpool nok en gang plusse pointtotalen med tre.

I kombination med Brightons sejr over Manchester City betyder det, at Liverpool nu har fem point ned til Premier Leagues andenplads, der fortsat indtages af Manchester City.

Læs også: Matt O’Riley går verden rundt efter vild debut

Dermed har Arne Slots hold slået et stort hul til den nærmeste forfølger – og det efter bare 11 spillerunder.

På bagkant af kampen erkendte Liverpools Alexis Mac-Allister da også, at Liverpool ser ud til at være titelkandidater.

– Vi er i toppen af ligaen. Fem point foran, og det betyder noget.

– Vi må tage det skridt for skridt. Hvis du havde spurgt mig før sæsonens start, ville jeg ikke have sagt, at vi var kandidater (til at vinde mesterskabet, red.), men nu ser det sådan ud. Så ja, vi må bare fortsætte med at arbejde og forsøge at blive ved med at blive bedre, lød det efter kampen fra Alexis Mac-Allister til TNT Sports.

Liverpool er kun to gange gået fra banen uden at have vundet i denne sæson indtil videre.

I Premier Leagues fjerde spillerunde tabte de til Nottingham Forest, mens de i niende spillerunde spillede 2-2 med Arsenal.

I Champions League har holdet gjort rent bord. Senest satte de Bayer Leverkusen godt og grundigt til vægs med en 4-0-sejr.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce