Nu sker det: Eden Hazard vender tilbage
Den tidligere Chelsea- og Real Madrid-stjerne Eden Hazard vender for en dag tilbage til fodboldverdenen.
Det skriver den store franske sportsavis L’Equipe.
32-årige Hazard forlod Los Blancos denne sommer efter bare 76 kampe hen over fire sæsoner.
Siden da har han været uden klub, og der har været spekuleret i, om han kunne finde på at lade sig pensionere.
Den 18. oktober vender han dog tilbage, når han deltager i en velgørenhedskamp i Calais i Sydfrankrig.
Her vil han spille sammen med nogle af VM-vinderne fra 1998, lyder det. Didier Deschamps, Laurent Blanc, Robert Pires og Christian Karambeu er således alle en del af holdet.
De tidligere Lille-holdkammerater Mathieu Debuchy og Yohan Cabaye vil også være med i kampen.
Den belgiske kantspiller huskes nok især for sin tid hos Chelsea, hvor han scorede 110 mål og lagde op til yderligere 92 i 352 kampe. Her vandt han desuden Premier League to gange.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Her er rundens mest håbløse kendelser
2. Stor uenigheder i PGMOL om lydklip
3. Liverpool-stjerne risikerer straf efter kommentar
4. Her er rundens hold for 7. spillerunde
5. Avis: Liverpool idømt bøde trods VAR-brøler