Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu sker det: Lampard bliver ny Chelsea-manager

Af Morten Jørgensen
05.04.2023 Kl. 18:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Opdatering 22.35: The Athletic rapporterer nu, at Chelsea og Frank Lampard er enige om en aftale, der er gældende for den resterende del af sæsonen, hvor englænderen skal fungere som midlertidig manager.

Frank Lampard vender tilbage som Chelsea-manager. I første omgang for resten af sæsonen.

Det kan The Athletic nemlig nu fortælle.

Parterne er meget tæt på at blive enige om en aftale, hvor Lampard bliver ansat som midlertidig manager for den resterende del af sæsonen efter fyringen af Graham Potter.

Samtidig skriver talkSPORT også, at Lampard har accepteret udspillet fra Chelsea. 

LÆS OGSÅ: Ikke i tvivl: Derfor bør Chelsea holde sig fra Nagelsmann

Chelsea-ledelsen prioriterer en mere erfaren manager end Bruno Saltor, som stod i spidsen mod Liverpool tirsdag aften, og her er valget nu faldet på Lampard.

Det giver også klubbens ledelse tid til at finde den rigtige løsning på permanent basis, hvor der lige nu er gang i forhandlinger med blandt Julian Nagelsmann og Luis Enrique.

Lampard, der i januar 2021 blev fyret som manager for Chelsea, har stået uden arbejde i de seneste par måneder efter at have modtaget en fyreseddel i Everton i starten af året.

LÆS OGSÅ: Kommentator: Her kan Jürgen Klopp blive fyret

Annonce