Nu taler alle om Patrick Dorgu
Manchester Uniteds danske wingback i form af Patrick Dorgu har allerede spillet sig ind på førsteholdet, men det har ikke været gnidningsfrit.
Nu forholder den tidligere FC Nordsjælland-spiller sig til situationen i den engelske storklub, der er på vej mod en historisk ringe Premier League-kampagne.
Patrick Dorgu har etableret sig som fast mand på United-holdkortet, men alligevel har det ingenlunde været en dans på roser for den lynhurtige dansker i denne sæson.
Den 20-årige landsholdsspiller, der tog skiftet til Old Trafford i vinterens transfervindue, var blandt andet i aktion i vanvidsopgøret mod franske Lyon i Europa League-regi. Her trak United det længste strå og avancerede videre til semifinalen, hvor Athletic Bilbao nu venter.
Men Patrick Dorgu var den dårligste spiller på banen i opgøret mod Ligue 1-mandskabet.
– Det svage led. Efterlod Maitland-Niles helt fri i første halvleg og undlod derefter at afværge den farlige situation, der førte til Tolissos mål. Tilbød sig alt for lidt fremad og tabte ofte bolden, skrev Goal.com.
Nu fortæller Dorgu, der også startede inde i hjemmebanenederlaget mod Wolverhampton senest, at der er flere områder, hvor han skal blive bedre.
– Jeg tror, at jeg bare skal forbedre min generelle beslutningstagning, tænke hurtigere inde på banen og få bedre relationer til mine holdkammerater.
– Jeg kan virkelig godt lide at komme med fremad og hjælpe holdet med at score mål, og jeg skal bare forbedre min beslutningstagning. Men det kommer, lyder det fra Patrick Dorgu ifølge UtdDistrict.
De Røde Djævle møder Bournemouth på Vitality Stadium på den engelske sydkyst i weekendens Premier League-dyst.
Samtidigt forlyder det, at Mads Hermansen forholder sig til et Leicester-farvel.