Nu udtaler PSG-præsident sig om Salah-rygter
Mohamed Salah er subjektet i et væld af historier for tiden.
Hvis det ikke omhandler kontraktsituationen i Liverpool, hvor han har udløb til næste sommer, er det rygter om, hvor næste destination går hen for den egyptiske stjerne.
LÆS OGSÅ: 1,8 milliarder: Salah tilbudt vanvidskontrakt
PSG var ifølge det franske medie L’Equipe meget interesserede i den 32-årige målmager, men den historie virker nu fuldstændig afkræftet, da der ikke skulle have været nogen reel kontakt mellem parterne. Nu har PSG-præsidenten så bragt sig på banen med en kommentar til Sky Sports.
– De er ikke sande (transferrygterne, red.), indleder Nasser Al-Khelaifi.
– Han er en helt fantastisk spiller, men jeg må indrømme, at han ikke har indgået i vores overvejelser. Alle klubber ville kunne bruge ham, men vi har ikke haft kontakt med ham eller hans bagland.
LÆS OGSÅ: United lurer på tysk landsholdsspiller
Skulle der alligevel opstå en mulighed for en Salah-transfer, tøver Paris Saint-Germains præsident ikke et sekund.
– Hvis det bliver en reel mulighed for at bringe Salah hertil, vil vi naturligvis undersøge det.
Salah & co. skal atter i aktion i Premier League onsdag aften, når turen går til St. James’ Park i Newcastle. Her skal de forsøge at udbygge føringen ned til Arsenal og Chelsea i toppen.
Kampen bliver dog ikke vist på Viaplay.