Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nuñez-exit på vej?

Af Morten Bruun Jørgensen
21.09.2024 Kl. 12:38

634 millioner kroner. 

Det var prisen, som Liverpool i sommeren 2022 betalte for at købe Darwin Nuñez i Benfica, og dermed blev angriberen klubbens dyreste indkøb nogensinde. 

Den rekord er ikke blevet slået sidenhen, men til gengæld har Nuñez heller ikke levet op til de enorme forventninger, der var til ham. 

Læs også: Arne Slot stikker til medierne

I midtugen rundede han 100 kampe for Liverpool, da han blev skiftet ind i Champions League-kampen mod AC Milan. Status er, at han i de kampe har leveret 33 mål og 17 assists. 

Et mål hver tredje kamp er ikke særlig imponerende for en angriber med det prisskilt. En formildende omstændighed er, at Nuñez sjældent har spillet fuld tid. 

Landsholdsangriberen fra Uruguay har derfor noteret sig for en scoring per 166 minutter, som han har spillet for Liverpool. Det er en bedre statistik, men det er stadig ikke prangende. 

Mere bekymrende må det dog være for Darwin Nuñez, at han ikke ser ud til at være en spiller, som klubbens nye cheftræner Arne Slot er så begejstret for. 

Indtil videre i sæsonen har han således kun været brugt som indskifter. I alt har han fordelt over fire kampe også blot spillet 84 minutter. I øvrigt uden at gøre opmærksom på sig selv. 

I stedet har det været Diogo Jota, som Arne Slot har foretrukket som angriber. Under Jürgen Klopp var det ellers Nuñez, som fik etableret sig som førstevalg i forreste geled. 

Nu er det også ved at være lang tid siden, at Nuñez senest har scoret for Liverpool. Den 4. april scorede han således mod Sheffield United. Sidenhen er der gået 14 kampe uden mål fra angriberen. 

Han har stadig kontrakt med Liverpool til sommeren 2028, men hvis han ikke begynder at få mere spilletid og levere bedre præstationer, kan det måske give mening for alle parter at skilles.

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce