Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny drejning for Isak: Newcastle sælger stjerne

Af Emil Plovgaard
17.01.2025 Kl. 19:49

Newcastle nærmer sig et salg af Miguel Almiron, der er klar på at forlade klubben her i januar.

The Magpies er i gang med at gennemgå sin trup, idet klubben ønsker at opfylde de økonomiske regler i Premier League.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Forhandler om rekordtransfer

En masse spekulation har derfor svirret om klubbens største stjerner, og heriblandt også Alexander Isak.

Klubben har dog ingen interesse i at skille sig af med Isak for nuværende.

Det går i stedet ud over Almiron, der har været en af klubbens marginalspillere i nyere tid. Atlético Mineiro og Atlanta United er de to klubber, der efter sigende har budt på den 30-årige offensivspiller fra Newcastle.

Atlético Mineiro har fået afvist et bud, mens Radio Itataia beretter, at Atlanta er tæt på at bringe den tidligere spiller i klubben hjem. Almiron forlod MLS-klubben til fordel for Newcastle i 2019, og buddet fra den amerikanske klub nærmer sig, hvad man selv fik for paraguayaneren i sin tid.

Selv har Almiron givet grønt lys til et skifte til MLS.

Almirons nært forestående skifte væk fra Newcastle betyder imidlertid, at klubben ikke vil tillade, at flere offensivspillere forlader klubben i løbet af denne måned, skriver The Mirror.

Newcastle vil kræve i omegnen af 1,3 milliarder kroner for svenskeren, hvis han skulle skifte i denne måned. I stedet ventes der at blive rift om ham til sommer.

Svenskeren er blandt andet sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, der ønsker at løse klubbens problemer på den sidste tredjedel af banen.

LÆS OGSÅ: Landstræner fyret

Isak scorede for ottende gang i træk for klubben forleden, idet Newcastle higer efter at vende tilbage til Champions League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce