Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny kontrakt til Liverpool-stjerne er et spørgsmål om tid

Af Morten Jørgensen
04.11.2024 Kl. 15:24

Så er der gode nyheder til fansene fra Liverpool, som kan glæde sig over en snarlig kontraktforlængelse. 

Transferjournalisten Fabrizio Romano rapporterer nemlig nu, at forsvarsspilleren Ibrahima Konaté er tæt på at forlænge sin kontrakt. 

Læs også: Deler fantastisk historie om Amorim

Meldingen går på, at Liverpool lige nu arbejder hårdt på en ny aftale med franskmanden. Det siges også kun at være et spørgsmål om tid, inden den er endegyldigt på plads. 

Den 25-årige midterforsvarer er stadig på den kontrakt, som han indgik, da han i 2021 skiftede fra RB Leipzig til Liverpool. 

Sidenhen har han udviklet sig til at være en stor profil ved siden af Virgil van Dijk i det centrale forsvar. 

Konaté er blevet noteret for 104 kampe for Liverpool. En række skader har kostet ham flere opgør i den røde trøje med klubben.

Den nuværende aftale løber da også kun til sommeren 2026, og derfor giver det god mening, at der arbejdes på en forlængelse. 

Liverpool har formentlig travlt med at forhandle kontrakter lige nu. Både Virgil van Dijk, Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold har kontraktudløb efter denne sæson allerede. 

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen meldinger om, hvorvidt de alle tre ender med at blive i klubben.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce