Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: De er klar med nyt bud på Harry Maguire

Af Emil Plovgaard
17.03.2024 Kl. 12:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham forbereder angiveligt et nyt bud på Harry Maguire.

Annonce

I den forgangne sommer lykkedes det ikke The Hammers at hente den engelske midtstopper, men klubben har altså ikke opgivet håbet.

Det skriver Daily Mirror.

Sidste sommer – i august sidste år – gav West Ham ellers op, da det viste sig, at Manchester United krævede for meget.

LÆS OGSÅ:

United-legende afslår flere tilbud: Venter på drømmejobbet

Avis: Graham Potter i direkte konkurrence med Erik ten Hag om managerjob

Vraget til landsholdet: United-stjerne skadet?

31-årige Harry Maguire er på vej ind i det sidste år af sin kontrakt med De Røde Djævle, og det kan åbne døren på klem for en transfer.

I begyndelsen af den nuværende sæson blev Maguire frataget anførerbindet af Erik ten Hag, der i stedet valgte at gøre Bruno Fernandes til klubbens anfører.

Et salg af Maguire kan komme på tale, hvis klubben skal leve op til reglerne om Financial Fair Play (FFP). Særligt, hvis det ikke lykkes at kvalificere sig til Champions League.

– Vi ønsker virkelig, virkelig at komme med i Champions League i næste sæson. Det er meget vigtigt for FFP, lød det forleden fra klubbens nye minoritetsejer, Sir Jim Ratcliffe.

Manchester United ligger på sjettepladsen i Premier League. Der er seks point op til Tottenham på femtepladsen, der potentielt kan give adgang til Champions League i den kommende sæson, hvis England formår at overhale enten Tyskland eller Italien på koefficientranglisten.

Erik ten Hags mandskab skal søndag eftermiddag i aktion mod Liverpool i FA Cuppens kvartfinale.

Annonce

Annonce