Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Én kamp kan være afgørende for muligt Liverpool-køb

Af Jeppe Augustsen
02.08.2023 Kl. 14:00
Liverpool er efter sigende klar med et bud på brasilianer.

Der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at Jürgen Klopp vil have forstærkninger til midtbanen.

Romeo Lavia fra Southampton rygtes kraftigt til Anfield, og inden for de seneste dage er André fra Fluminense også blevet kædet sammen med The Reds.

 

Nogle journalister hævder, at Liverpool har taget kontakt til den brasilianske klub for at forhøre sig om en mulig transfer. 

Nu melder ESPN Brasil, at Merseyside-klubben har signaleret, at de er klar til at byde 223 millioner kroner for den 22-årige midtbanespiller, som inkluderer bonusser.

Men Fluminense har endnu ikke besluttet, om man ønsker at sælge ham i dette transfervindue, og det er der god grund til.

Den brasilianske liga er inde i en afgørende fase, hvor Fluminense møder Argentinos Juniors i ottendedelsfinalen i Copa Libertadores. Første opgør blev spillet i nat og endte 1-1, og returopgøret spilles om en uge.

André er en vigtig spiller for Fluminense, men skulle man blive slået ud af Copa Libertadores, vil det øge chancerne for et salg. 

Ydermere beretter ESPN Brasil, at Fulham også har forsøgt at hente André med et bud på 150 millioner kroner, som blev afvist.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce