Ny melding: Familien Glazer har en klar favorit til United-køb
Familien Glazer har en klar favorit i form af Sir Jim Ratcliffe.
Det skriver avisen The Times, der samtidig beretter, at netop Ratcliffe nu er rykket et skridt tættere på en overtagelse af Manchester United.
Derudover forlyder det, at der har været minimal kontakt mellem mellemmændene fra Raine Group og Qatar-buddet, siden budrunden gik ind i sin tredje fase.
LÆS OGSÅ: Manchester United har afgivet 'kolossalt' bud
Det forlyder, at The Glazers nu er klar til at indgå i de afsluttende forhandlinger med Ratcliffe og hans team fra Ineos.
Aftalen kan løbe helt op i seks milliarder pund, svarende til godt 50 milliarder kroner.
Det har været en afgørende faktor, at brødrene Joel og Avram Glazer har kunnet beholde 20 procent af deres aktieandel i klubben.
Familien Glazer har haft ejerskabet af Manchester United siden 2005.
LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne advares: "Karma vil ramme dig"
LÆS OGSÅ: Stort slag for United: Stjerne skadet