Ny melding: Han forlader Arsenal i januar
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Arsenal vinker med stor sandsynlighed farvel til en af deres tidligere profiler i dette transfervindue.
Det meddeler troværdige The Telegraph.
Oleksandr Zinchenko forventes at forlade Arsenal før januar-transfervinduet smækker i. Den 28-årige venstreback er angiveligt på vej til at lave en aftale med Bundesliga-klubben Dortmund.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Nu byder United igen på danske Patrick Dorgu
Dortmund er på udkig efter en ny venstreback, hvorfor ukrainske Zinchenko er havnet øverst på deres ønskeliste. Det bunder i den glippede handel af Chelseas Renato Veiga.
Chelsea er i stedet for ved at sende Veiga til Juventus på et lejemål gældende for resten af sæsonen, selvom spilleren oprindeligt insisterede på, at han ville forlade The Blues permanent.
Der forlyder dog, at Zinchenko ikke er den eneste spiller, som Die Schwarzengelben har i kikkerten. Mike Tullberg, der er midlertidig træner i klubben efter fyringen af Nuri Sahin, har også øje for en Chelsea-spiller. Det kan du læse mere om her.
Det er dog Arsenal-spilleren, der er det primære transfermål. Zinchenko har 81 kampe under bæltet på Mikel Artetas hold, mens ukraineren tidligere har repræsenteret Manchester City. Her blev det til 128 kampe for de forsvarende engelske mestre.
LÆS OGSÅ: – Han er den åbenlyse afløser til Mohamed Salah
Arsenal har gang i en flot sæson i både Premier League og Champions League. Klubben fra Englands hovedstad er fortsat med i titelkampen, hvor de intenst jagter Liverpool. For nuværende har The Gunners seks point op til Premier League-duksene fra Merseyside, men Artetas tropper har dog spillet en kamp mere.
Vigtige point på spil i Premier League
Næste opgør er på lørdag, hvor turen går til Molineux Stadium for at møde Wolverhampton. Kampen starter kl. 16.00 og kan følges på TV3 Sport og Viaplay.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra The Gunners sejr over Dinamo Zagreb i Champions League. London-klubben er nu videre i den prestigefyldte turnering.