Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding i kontroversiel Manchester United-sag

Af Jeppe Augustsen
22.05.2024 Kl. 12:37

Manchester Uniteds jagt på en sportsdirektør er ikke problemfrit.

De Røde Djævle vil gerne have Dan Ashworth i spidsen for klubbens transfers, men det er ikke nemt, da han er på kontrakt hos Newcastle.

I går kunne vi berette om en historie, der omhandlede en stor brøler af Dan Ashworth og Manchester Uniteds nye administrerende direktør, Omar Berrada.

Dan Ashworth er blevet sendt på orlov efter Manchester United og Newcastle ikke kan blive enige om et kompensationsbeløb, og derfor skal sagen for voldgiftsretten.

En høring venter senere i denne måned, men der er nu en ny melding i sagen.

Daily Telegraph beretter, at Dan Ashworth vil tale for, at han er blevet fyret i Newcastle frem for at sige op, og derfor kan starte med at arbejde for De Røde Djævle.

Han er af den mening, at Newcastle sendte ham på orlov, inden han meddelte klub, at han ville til Old Trafford.

Han mener derfor, at hans orlov ikke er gældende og vil nu fremtvinge sit skifte til Manchester United gennem sin høring i voldgiftsretten.

Manchester United tilbød angiveligt Newcastle 26 millioner kroner for at løsrive ham fra sin kontrakt, men Newcastle krævede 175 millioner kroner.

Ifølge den engelske avis vil de to klubber mødes inden høringen, hvor man igen skal forsøge at nå frem til en aftale.

Det meldes, at Newcastle er villige til at sænke deres pris.

Læs også: Nu er han storfavorit til Manchester United-jobbet

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce