Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Liverpool har indgået femårig aftale

Af Emil Plovgaard
22.10.2024 Kl. 16:39

Liverpool har angiveligt en femårig aftale med Adidas.

Det skriver FC Business Magazine.

Læs også: ‘Meget stor sandsynlighed’: Ny melding om Alexander-Arnold

The Reds vil sige farvel til Nike i slutningen af denne sæson, lyder det endvidere.

Nike har været trøjesponsor for Liverpool siden 2020, hvor man tog over efter New Balance i kølvandet på, at det dengang Jürgen Klopp-ledede mandskab netop havde vundet guld i Premier League.

Aftalen er dog tæt på sin afslutning, og det har tidligere været meldt, at The Reds ville skille sig af med Nike til fordel for Adidas. Noget, der nu synes at rykke tættere på.

Adidas var også sponsor for Liverpool i perioden fra 1985 til 1996 samt fra 2006 til 2012. Nu kommer der altså et tredje ophold.

FC Business Magazine skriver, at Adidas er blevet identificeret som vinderen.

Aftalen vil begynde fra den kommende sæson og løbe frem til 2029/30-sæsonen.

Nike har efter sigende været interesseret i at forlænge den nuværende aftale, mens Puma også har været meldt inde i billedet.

Liverpool indbringer i omegnen af 670 millioner kroner fra den nuværende aftale med Nike.

Det er dog et beløb, der kan forøges, hvis en aftale med Adidas falder på plads.

Adidas leverer i forvejen trøjer til en række andre hold i Premier League, herunder Manchester United, Arsenal, Newcastle, Aston Villa, Fulham, Leicester og Nottingham Forest.

Manchester United tjener efter sigende 805 millioner kroner fra aftalen med Adidas, og det er et tal, som Liverpool kan nærme sig ved den nye aftale.

Læs også: Officielt: Skriver under på ny kontrakt med Liverpool

Samtidig meldes det, at Arsenals Adidas-aftale beløber sig til 537 millioner kroner hver sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce