Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om Kasper Hjulmand

Af Emil Plovgaard
02.07.2024 Kl. 19:08

Mandag kom det frem, at Burnley var tæt på at ansætte Kasper Hjulmand som klubbens nye manager.

Nu er der dog en ny melding i sagen.

For ifølge mediet Football Insider er det i stedet den tidligere Fulham-boss Scott Parker, der er tæt på at overtage den ledige stilling hos Burnley.

The Clarets håber at kunne lave en offentliggørelse af aftalen i slutningen af ugen.

Burnley forbereder sig aktuelt på en tilværelse i The Championship, efter at man rykkede ned fra Premier League under Vincent Kompanys ledelse i den forgangne sæson.

Kompany forlod i slutningen af maj Burnley til fordel for Bayern München, blot få dage efter afslutningen på sæsonen.

Parker har ikke haft et trænerjob, siden han i marts 2023 blev fyret hos Club Brügge efter blot 12 kampe i spidsen.

Nicklas Bendtner er ikke tilfreds med taktisk beslutning fra Kasper Hjulmand, som han ikke kan få luft over.

Den tidligere engelske landsholdsspiller har stor erfaring med trænerjobs i The Championship, hvor han har sikret oprykning til Premier League med både Fulham og Bournemouth.

I 2020/21-sæsonen førte han The Cherries til en andenpladsen, og han vandt sæsonen inden playoff-finalen med Fulham.

Parker har vundet 48 ud af 92 kampe i spidsen for klubber i Englands næstbedste række, hvor det er blevet til 1,84 point pr. kamp.

Bailey Peacock-Farrell, Charlie Taylor, Jack Cork og Johann Berg Gudmundsson har alle forladt Burnley denne sommer.

Den kommende sæson begynder med et opgør mod endnu en Premier League-nedrykker i form af Luton den 12. august.

DBU-direktør Jesper Møller er for nylig kommet med en udmelding om fremtiden for Kasper Hjulmand.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce