Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om Pep Guardiolas fremtid

Af Emil Plovgaard
22.10.2024 Kl. 20:40

Pep Guardiola har kontraktudløb med Manchester City ved udgangen af denne sæson.

Spekulationerne kører på fuld skrue i forhold til, om spanieren har tænkt sig at forlænge med The Cityzens.

Læs også: Xabi Alonso forlader Leverkusen: Én klub er udelukket

53-årige Guardiola har haft et strålende ophold hos City, som han skiftede i 2016. Han har vundet Premier League i seks ud af otte sæsoner.

Tidligere har den catalanske mestertræner stået i spidsen for FC Bayern München og FC Bayern München. 

I 2023 løftede han Champions League-trofæet, og i alt er det blevet til 18 titler.

Ifølge David Ornstein, der er tilknyttet The Athletic, kan Guardiolas ophold hos City blive forlænget med yderligere et år.

Ornstein nævner, at det er ‘mere sandsynligt’ end noget andet, at Guardiola skriver under på en etårig forlængelse, inden han så vil forlade City i sommeren 2026.

I sidste uge lød det, at Guardiola var drømmekandidat for det engelske fodboldforbund til at blive ny landstræner for The Three Lions.

Men Guardiola ville ikke forpligte sig til rollen, og så blev det i stedet den 51-årige tysker Thomas Tuchel, der blev valgt til den betydningsfulde post.

Guardiola er kendt for sene kontraktforlængelser. Senest, han forlængede med Manchester City, skete det i november 2022, med godt seks måneder til kontraktudløb.

I Viaplay-studiet forleden blev Guardiolas fremtid også vendt. Her var de to eksperter Thomas Gravesen og Stig Tøfting uenige om, hvad der kommer til at ske.

– Ja, det tror jeg han gør. Han har vist sig frem i Barcelona, han har vist sig frem i Bayern München, og han er i Manchester City nu, som vi kan mærke på ham og se på ham, den måde, han styrer Manchester City på – han bestemmer helt selv, sagde Thomas Gravesen til Viaplay.

Helt sådan ser Stig Tøfting dog ikke på det.

Læs også: Premier League-stjerne vil til Liverpool

– Jeg tror ikke, han forlænger, for så havde han bare gjort det, hvis det var det, han ville. Så havde han sagt med det samme, at for at der ikke skal være uro, ja, selvfølgelig forlænger jeg, sagde Stig Tøfting til Viaplay.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce