Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om Rasmus Højlund

Af Emil Plovgaard
09.09.2024 Kl. 10:07

Manchester United kan muligvis byde velkommen tilbage til Rasmus Højlund, når der venter et opgør mod Southampton efter landsholdspausen.

De Røde Djævle har tabt to ud af de første tre kampe i Premier League, og derfor ønsker Erik ten Hags mandskab naturligvis en sejr så hurtigt som muligt.

Læs også: Top 10: Premier Leagues største talenter

I løbet af den forgangne sæson led United af massive skadesproblemer, og det var en del af årsagen til, at det længe var op ad bakke.

Men nu er der godt nyt for Manchester United i forhold til Rasmus Højlund, skriver lokalavisen Manchester Evening News.

Danskeren scorede et hurtigt mål mod Arsenal i forbindelse med testkampen i pre-season, men få øjeblikke senere måtte han lade sig udskifte som følge af en baglårsskade.

Efterfølgende er danskeren vendt tilbage på træningsbanen, og derfor kan han være tilbage inden for en overskuelig fremtid.

Det samme er tilfældet for Luke Shaw, som også kan være tilbage i opgøret mod Southampton.

Den engelske back pådrog sig flere, alvorlige skader i den seneste sæson, og frustrerende nok for Shaw, blev han så skadet igen i sommerens løb, hvor han ellers var på vej tilbage.

Læs også: Kæmpe lønkrav gør handel “umulig” for United

Samtidig forlyder det, at Tyrell Malacia, som ikke har spillet en kamp siden maj sidste år, kan vende tilbage til oktober. Det bliver dog en langsom tilbagevenden til truppen for den 25-årige hollænder. Han er dog udtaget til truppen i Europa League, så United må formode, at han kommer til at spille en eller anden rolle i løbet af efteråret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce